Historisk høj beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere

Knap 179.000 ikke-vestlige indvandrere i job i beskæftigelse. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 32.000 personer siden nedlukningen i andet kvartal 2020.
Foto: Matilda Wormwood: https://www.pexels.com

Det går godt med at få ikke-vestlige indvandrere integreret på det danske arbejdsmarked.

I de seneste år har der været en markant fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere i Danmark, og lige nu er antallet af ikke-vestlige indvandrere i arbejde højere end nogensinde før.

Knap 179.000 ikke-vestlige indvandrere i job, når vi ser bort fra flygtninge fra Ukraine, i tredje kvartal 2022. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 32.000 personer siden nedlukningen i andet kvartal 2020.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Beskæftigelsesfremgangen for ikke-vestlige indvandrere skyldes især, at mange ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i job.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder er steget til 54,7 pct. i tredje kvartal 2022 og er nu hele 7,3 procentpoint højere end før coronakrisen.

Til sammenligning er den 62,5 pct. for ikke-vestlige indvandrermænd, hvilket er 5,1 procentpoint højere end før coronakrisen.

Fremgangen skyldes bl.a. at mange fandt job i social- og sundhedsvæsnet samt rengøringssektoren under coronakrisen, og det lader til, at en meget stor del har formået at fastholde sit job.

Det er en bemærkelsesværdig udvikling, da ikke-vestlige indvandrere og i særdeleshed ikke-vestlige indvandrerkvinder historisk set har haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kom for eksempel til udtryk i kølvandet på finanskrisen, hvor beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere først begyndte at stige i løbet af 2016, mens den for personer med dansk herkomst begyndte at stige fra omkring 2013.

LÆS:  Norden har givet beskyttelse til 165.000 flygtninge fra Ukraine

Beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er også på et historisk højt niveau, men de nye tal for tredje kvartal indikerer, at beskæftigelsen kan have nået sit toppunkt i denne omgang. Højkonjunkturen har betydet, at endnu flere er kommet med – endda mange fra kanten af arbejdsmarkedet.

Fremgang i stort set alle brancher

Fremgangen er forekommet i stort set alle brancher. Mange ikke-vestlige indvandrere har dog også fundet arbejde inden for handel, industri, rengøring og operationel service m.v., og lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er faktisk steget i 18 ud af 19 brancher.

Hold fast i dem, der er kommet i job

Dansk økonomis tilpasning til situationen med høj inflation vil sandsynligvis medføre lavere vækst den kommende tid. Derfor truer en faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Den udvikling har det med at gå ud over de sidst ankomne og mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Ikke-vestlige indvandrere har historisk haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er et stort potentiale for samfundet i at fastholde dem nu, hvor de er i beskæftigelse.

Der bør derfor føres en beskæftigelsespolitik, der hjælper dem på kanten af arbejdsmarkedet gennem efteruddannelse og opkvalificering. Hvis vi formår at fastholde dem fra kanten af arbejdsmarkedet, vil det få enhver arbejdsudbudsreform til at blegne.

Analysens hovedkonklusioner

  • Knap 179.000 ikke-vestlige indvandrere er i beskæftigelse. Det er rekordhøjt.
  • Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere var på 58,5 pct. i tredje kvartal 2022. Det skyldes især, at mange ikke-vestlige indvandrerkvinder er kommet i job.
  • Lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrerkvinder er 7,3 procentpoint højere end før Corona krisen.
  • Mange ikke-vestlige indvandrere har fundet job inden for sundhed og rengøring, men fremgangen er forekommet i stort set alle brancher. Fra andet kvartal 2020 til tredje kvartal 2022 er lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke vestlige indvandrere steget i 18 ud af 19 brancher.
LÆS:  S-borgmestre modsiger partilinje om statsborgerskab
close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om redaktionen

Kunstmaler og jurist Cevdet Kocaman er født i Edirne i Tyrkiet i 1951. Cevdet Kocaman blev uddannet som jurist fra Istanbul juridiske fakultet i 1972 og arbejdede som advokat i Edirne indtil 1975, hvor han blev optaget på «the Advanced Art Department at the Istanbul Academy of Fine Arts» . I Danmark studerede Cevdet Kocaman på Den danske design skole (Skolen for brugskunst) mellem 1986 og 1990. Cevdet Kocaman har arbejdet som rådgiver i det Tyrkiske Kulturministerium og som Kulturattache ved den Tyrkiske Ambassade i København.

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *