Kvindekampen i lande som Iran og Afghanistan må ikke glemmes

KØBENHAVN: Politikeren Yildiz Akdogan var moderator, da forholdene for kvinderne i Iran, Afghanistan og Nordsyrien var til debat onsdag aften.

Foto: Jens Mørch

Af Jens Mørch

Medlem af København Borgerrepræsentation Yildiz Akdogan, var moderator da tre personligheder, fortalte om kvinders forhold i Iran, Afghanistan og Nordsyrien. De tre var aktivist og storyteller Manila Ghafuri fra Afghanistan, event- og Iran-koordinator hos Amnesty International Maria Kafeei Zandeh Del og adjunkt Mustafa Kemal Topal, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

Flygtede som 6-årig

Manila Ghafuri fortalte sin historie om hendes vej til Danmark. Som seksårig flygtede Manila Ghafuri og hendes familie fra Afghanistan.

-Vi gik hele vejen fra Afghanistan til Polen, og herfra videre til Danmark på ladet af en lastbil, sagde Manila der har modtaget Menneskerettighedsprisen 2022 for hendes kamp for at skabe forandringer. Det er en prestigefyldt pris hun fik af Rådet for Menneskerettigheder, for hendes mangeårige indsats mod diskrimination af etniske minoriteter i Danmark. Hun gik for alvor ind i arbejdet, da hun i 2015 så hvordan en dansker ladede sit vand fra en motorvejsbro, og ned på flygtninge under.

Foto: Jens Mørch

Derfor fik hun prisen

-Manila Ghafuri har et skarpt blik for uretfærdigheder og uligheder. Hun har en helt særlig og kreativ sans for at engagere folk i at få skabt forandringer. Og hun er ikke tilfreds, før der bliver rettet op på urimelighederne, sagde Rasmus Nørlem Sørensen, der er næstformand i Rådet for Menneskerettigheder, ved prisoverrækkelsen.

-Det er som om, at verdenssamfundet bare har lukket øjnene for Afghanistan. Og NGO’er truer med at forlade landet hvis forholdene ikke bliver bedre, men hvad hjælper det, spurgte Manila Ghafuri de fremmødte.

LÆS:  Sverige skærper terrorlov efter afbrændinger

-Alle jeg taler med i Danmark er forstående, men det bliver ofte ved ordene, og sjældent til handling, sagde Manila i hendes gribende fortælling til de fremmødte. Hun forstår godt, at krigen i Ukraine fylder meget, men understreger at vi ikke må glemme Afghanistan eller kvinder andre steder i den del af verden.

Foto: Jens Mørch
Foto: Jens Mørch

Afghanske kvinder er stærke

-Kvinderne er stærke i Afghanistan og mange andre steder. Men det er ikke det indtryk man får i de danske medier, sagde Maria Kafeei Zandeh Del, Iran-koordinator hos Amnesty i debatten.

-De er modige – og de sociale medier hjælper godt på vej til at påpege de kritisable tilstande, sagde Maria.

-Vi skal tænke på en anden måde. Vi skal lægge pres på nabolandene, f.eks. Pakistan – det har en effekt. Den måde kan vi støtte de stærke kvinders kamp på, sagde Maria Kafeei Zandeh Del. Hun anbefalede også, at folk med kendskab til forhold, skrev til danske politikere for at minde dem om forholdene, hvor kvinders rettigheder er en by i Rusland.

Valg i Tyrkiet

Kurderne, de tyrkiske kvinders rettigheder og det forestående valg i Tyrkiet, blev også en del af emnet onsdag aften i Demokrati Garagen på Nørrebro i København.

Debatmødet var arrangeret af FN-forbundet og Kvinderådet.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *