Dronningen overlader tronen til sin søn og træder tilbage på et tidspunkt, hvor hun selv og monarkiet er populært.
Dronning Margrethe meddelte i slutningen af sin nytårstale søndag aften, at hun den 14 januar overlader tronen til sin ældste søn. Det vil ske, 52 år efter at hun blev dronning.
Mange er de gange, hvor dronningen er blevet spurgt, om hun havde planer om at gå på pension.
Nej, hun ville blive, til hun “faldt af pinden”. Eller som hun udtrykte det i et interview med Berlingske i forbindelse med sin 80-års fødselsdag i 2020:
– Jeg mener, at man har pligt til at blive. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at jeg ikke kan blive fuldstændig umulig. Den tid, den hovedpine – og det bliver Frederiks.
– Men jeg forestiller mig, at jeg bliver ved. Jeg håber ikke, at det bliver alt for voldsomt mange år, så han skal vente for længe. Det må blive, som det bliver.
Men man har et standpunkt, til man tager et nyt. Det gælder også dronninger. Nytårsaften 2023 kom dagen, hvor hun varslede, at hun abdicerer den 14. januar på grund af sit skrantende helbred.
Hun kom selv til tronen på den måde, det er sket i gennem generationer i kongehuset. Hun blev regent, da hendes far, Frederik IX, døde i januar 1972.
Som bare 31-årig blev hun udråbt til dronning af statsminister Jens Otto Krag fra balkonen på Christiansborg Slot.
Hun har betragtet sin opgave som et privilegium. Den har givet hendes liv retning og “beredt hende flere glæder, end jeg kan opregne eller give udtryk for”.
Både når hun har repræsenteret Danmark ude i verden, og når hun modtog statsoverhoveder her til lands.
Det har også givet hende glæde at møde danskerne. Som når hun med kongeskibet “Dannebrog” har besøgt byer landet over, eller når hun på sine fødselsdage 16. april er blevet hyldet på Amalienborg eller Marselisborg.
Under coronapandemien i 2020 blev hun et samlingspunkt, da hun på tv opfordrede til at vise hensyn og aflyse festerne. Hun gik selv foran ved at udskyde fejringen af sin egen 80-års fødselsdag.
Ikke det nemmeste for en dronning, der holdt af at samle Europas kongelige til fest.
Den mulighed fik hun, da hun i sensommeren 2022 fejrede sit 50-års regentjubilæum med en fest, som særligt huskes for kronprins Frederiks tale.
– Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til.
Mere alvorligt satte han i talen for første gang ord på fremtiden.
– Når tiden kommer, vil jeg føre skibet videre.
Kort efter festen blev kongehuset kastet ud i en af sine største kriser, da dronningen besluttede at fratage prins Joachims fire børn titlerne som prinser og prinsesse.
De tituleres i stedet grever og komtesse, og den beslutning vakte vrede hos prins Joachim, der offentligt gik i rette med dronningen.
I sin nytårstale 2022 satte hun for første gang ord på uenigheden:
– At forholdet til prins Joachim og prinsesse Marie er løbet ind i vanskeligheder, gør mig ondt.
Talen blev en af dronningens mest markante. Men også andre har vakt debat. Nok mest nytårstalen i 1984, hvor hun tog indvandrere og flygtninge i forsvar med sætningen: “Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger”.
Ordene gik også i hjertet, da hun i 2021 i tale nummer 50 gjorde status over årene, der var gået.
– Jeg har svært ved at fatte, hvor de mange år er blevet af. Jeg synes, at de er gået så hurtigt.
– Meget har ændret sig i den tid; men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land.
Og den var gengældt. Gennem hendes næsten 52 år som regent er opbakningen til monarkiet steget, og i dag støtter mere end 75 procent af befolkningen en styreform med et kongeligt overhoved.
Dronningen har dermed fået opfyldt det ønske, som hun bad om ved tronbestigelsen.
– Måtte den tillid, der vistes min far, også blive mig til del. Det beder jeg om.
I de første år var det med hjælp fra dronning Ingrid, der forstod at guide sin til tider usikre og generte datter, Daisy.
Men ikke mindst var prins Henrik, som hun mistede i 2018, en støtte:
– Jeg ville sikkert have gjort mange flere dumme ting, end jeg ellers har fået lejlighed til, fordi man hele tiden har en, som man både kan få råd af og falde tilbage på, hvis man nu alligevel kommer i knibe, fortalte dronningen i Anne Wolden-Ræthinges bog “En familie og dens dronning” fra 1996.
I sine unge år frygtede prinsesse Margrethe, at hun aldrig ville blive gift, for hvem tør binde an med en kommende dronning?
Men så skete det. En aften på en natklub i London “Stod horisonten i flammer”, fortalte hun om forelskelsen i den flotte franskmand, som hun nogle måneder før havde mødt til et bryllup i Skotland.
Henri de Laborde de Monpezat kom på hemmeligt visit i Danmark, kong Frederik og dronning Ingrid nikkede ja, og i 1967 kunne kongen føre sin datter til alteret i Holmens Kirke.
Da hun fem år senere blev regent, var ægteskabet således stadig nyt. Undervejs var kronprins Frederik og prins Joachim tilmed kommet til.
Det forhindrede dog ikke den nye dronning i at engagere sig dybt i opgaven. Det i en sådan grad, at hun senere erkendte, at de officielle pligter nogle gange kom til at overskygge både ægte- og moderskabet.
Men hun havde sine frirum, som når hun og prins Henrik holdt sommerferie på deres private vinslot i Caix i Frankrig, og dronningen kunne gå på markedet uden at vække større opmærksomhed.
Også i kunsten har hun fundet en helle. Gennem mange år reserverede hun en eftermiddag om ugen til at male, ligesom hun som yngre dansede ballet.
Passionen for kunsten delte hun med prins Henrik. Fra musik over litteratur, maleri, skulptur og teater. Blandt andet oversatte de den franske forfatter Simone de Beauvoirs “Tous Les Hommes Sont Mortels” (Alle mennesker er dødelige) til dansk.
Et andet kunstnerisk højdepunkt var en fællesudstilling “Pas de deux royal” på Aros i Aarhus i 2013, som forenede hendes malerier med hans digte og skulpturer.
Det var et nybrud, at regentparret på den måde gav offentligheden et indblik i, hvad der optog dem ved siden af de officielle opgaver.
I sin nytårstale søndag sagde hun også, at hun slapper af med sytøj.
I det hele taget har hun igennem årene åbnet for det mere private. Det er sket ved pressemøder og interviews, ligesom kongehuset har fået en kommunikationsafdeling og er kommet på de sociale medier.
Blandt andet har dronningen haft sin egen digitale julekalender på Instagram og Facebook, hvor hun et år tog sine håndlavede nisser gennem kongerækken. Et andet år lod hun dem rejse til Grønland og Færøerne for på den måde at fortælle om Rigsfællesskabet, der for hende havde stor betydning.
Men der er grænser for åbenheden. Dronningen er i bund og grund et privat menneske, der værner om sig selv, sin familie og den kongelige etikette.
Ingen, bortset fra de nærmeste, er kommet godt afsted med at glemme det lille “De”, gerne suppleret med “Deres majestæt”.
Det glemte en journalist på et pressemøde i anledning af dronningens 75-års fødselsdag.
– Nu skal jeg ikke være meget sippet, men jeg tror ikke, at vi har gået i skole sammen, så jeg tror ikke, vi er dus.
Distancen holdt hun også, da prins Henrik blev dement, og det igen blev tydeligt, at han kæmpede med sin rolle.
Denne gang udtrykt i, at han ikke ville begraves i Roskilde Domkirke, sådan som det ellers var planen.
Dronningen har aldrig nævnt den sorg, beslutningen må have givet hende. Det nærmeste, hun er kommet den svære periode i ægteskabet, var da hun i et interview på tv nogle år senere fortalte, at det i en sådan situation er godt at have dejlige minder at tænke tilbage på og tale om.
Efter prins Henriks død fortsatte dronningen ufortrødent. Faktisk var det en kæmpe hjælp at “skulle noget”, for det forhindrer, at man “ryger i grøften”, som hun har udtrykt det.
I årene efter hans død er det blevet til flere besøg i udlandet, blandt andet sammen med kronprins Frederik i Berlin i 2021.
Hun var også til kroningen af kong Charles i foråret 2023.
Mern hendes sidste rejse som monark ser nu ud til at være historie.
/ritzau/
