Fra trækfugl til standfugl (1. del af 4)

Det siges, at en trækfugl altid vil vende sit ansigt mod det sted, hvor den blev klækket af ægget. Ligesom fuglen drages mod den rede, hvor den sprang af æg, vil det sted, hvor vuggens gænge blev rørt, også for os mennesker, som er ”fløjet fra reden”, med tiden altid på en eller anden måde trække i os igen eller kalde på os, uanset hvor vi befinder os i tid og rum eller hvad vi beskæftiger os med. Derfor viser der sig dybe spor af savn og længsel efter hjemstavnen i søvnens drømmeliv, i de suk, vi udstøder, i de ytringer, hvor vi bearbejder savner, i de sange, vi synger, de tegninger, vi laver, i de historier, vi fortæller, i de sagn og eventyr, vi får overleveret, i de digte, der bundfælder sig i versform, i de ord og linjerne, der vækkes til liv i en roman osv. Selv om det følelsesmæssige bånd, der er knyttet til hjemstavnen, med tiden bliver tyndere, er det et bånd lavet af jern, der aldrig vil blive brudt.

Båndet er så stærkt, at mine drømme i går aftes kredsede om min barndoms sæter, som jeg forlod for hele 40 år siden, og drømmen førte mig tilbage til min barndoms sæter.

På min barndoms sæter

Min drøm er min ånds dybe hemmelighed
Min tågede krystalkugles modgift
Mine hemmeligheders underbevidste univers
Min ånds fortid
Min fremtids kompas

På min barndoms sæter
Udtørret jord
Bittert vand
Hæsblæsende vind
Hjertevarmende luft
Urørlig regnbue
Stjerneformede regndråber
Almægtigt opdragende borgtinder
Naturskabte statuer
Endda det ukrudt, der er fremmed for al den spirende grøde
Alt er, som jeg forlod det
Alt er stadig det samme
Alt står der, som det skal
Det forandrede er det, som tiden har frarøvet mig.

På min barndoms sæter
Tager jeg fortidens blade
Håndfuld på håndfuld
Bundtet i buketter
Samler dem op og dufter til dem
Så smider jeg min barndom
i min ånds sadeltaske

På min barndoms sæter
Efter noget, hvor natten er dybest,
Det er stille – adskillelsens time.
Tid til at vende tilbage til det efterladte hjerte.
I min melankolis sadeltaske;
Mit svulmende hjerte kan løfte et bjerg
Min drøm:
Over min barndoms sæter hænger der en drage.

Fortsættes

close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om Orhan Doğru

Forfattter og oversætter, Orhan Dogru, født 1968 i Kusca i Konyaprovinsen i Tyrkiet, har skrevet flere kulturhistoriske bøger og er forfatter til den for nylig udkomne roman En Nydanskers Kontrabog. Orhan Dogru har endvidere oversat en række store forfattere og digtere, som han for første gang har introduceret i det danske litterære miljø. Orhan Dogru tænker og drømmer på tegnsprog, kurdisk, tyrkisk og dansk, ligesom han også selv skriver digte.

Vis andre artikler af Orhan Doğru →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.