Massiv dansk opbakning til Ukraine ved Den Internationale Domstol

Ruslands falske anklager om folkedrab skal for domstolen og Danmark melder sig dermed til at fremlægge sin fortolkning af FN’s folkedrabskonvention for at støtte Ukraine.

Foto: um.dk

Danturk.com

For første gang anmoder Danmark om at gå ind i en sag mellem to andre stater ved Den Internationale Domstol i Haag.

Det sker for at støtte Ukraine, som anklager Rusland for at komme med falske beskyldninger om folkedrab for at retfærdiggøre sit angreb mod Ukraine. Rusland er i forbindelse med invasionen af Ukraine gentagne gange kommet med usande anklager om folkedrab mod den russiske befolkning i regionerne Donetsk og Luhansk.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

“Ruslands brutale overgreb på Ukraine skal stoppe, og Putins forsøg på at manipulere virkeligheden og misbruge folkedrabskonventionen skal blotlægges. Derfor skal vi støtte Ukraine – både i kampzonen og nu her i retslokalet”, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Der er massiv opbakning til Ukraine i denne proces. I juli tilsluttede 42 stater, inklusive Danmark, sig en politisk erklæring til støtte for Ukraine i den anlagte sag.

”Det er vigtigt for mig, at vi fortsat udviser sammenhold for at skabe retfærdighed for ukrainerne. Det er også derfor, at Danmark i foråret gik forrest for at danne en tværregional gruppe af FN-medlemsstater, som arbejder for at fastholde internationalt fokus på at sikre ansvar for forbrydelser begået i Ukraine som følge af Ruslands invasion”, udtaler Jeppe Kofod.

Baggrund om intervention ved Den Internationale Domstol

Både Ukraine og Rusland har tiltrådt FN’s folkedrabskonvention fra 1948. Ukraine har den 26. februar 2022 anlagt sag mod Rusland ved Den Internationale Domstol.

Domstolen skal tage stilling til om, at Ruslands angreb på Ukraine var baseret på falske anklager om folkedrab, og om det er misbrug af folkedrabskonventionen. Den 16. marts 2022 besluttede domstolen foreløbigt, at Rusland øjeblikkeligt skulle suspendere den militære operation i Ukraine, hvilket Rusland ikke har efterlevet.

LÆS:  Demonstrationer i København og i Århus mod præstestyret i Iran

De øvrige stater, som har tiltrådt folkedrabskonventionen, kan bede Domstolen om lov til at fremlægge deres fortolkning af konventionen. Det har Danmark gjort, og det er første gang, at der tages et sådan dansk skridt i en retssag ved domstolen.

close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om redaktionen

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *