Rapport: 230 millioner børn bor i højkonfliktzoner

230 millioner børn bor i højkonfliktzoner. Det er ni procent mere end i 2020, viser ny rapport fra Red Barnet.

Foto: AA

Onsdag offentliggjorde Red Barnet en rapport, der beskriver forholdene for børn i krige og konflikter over hele verden.

230 millioner børn bor ifølge rapporten lige nu i højkonfliktzoner, hvilket er en stigning på ni procent i forhold til 2020.

– Stigningen skyldes, at der er flere geografiske områder, der er præget af voldelige konflikter, hvor der er mennesker, der bliver dræbt.

– Rapporten sætter fokus på de seks krænkelser, som FN betragter som de mest alvorlige, der begås imod børn, siger Anne Margrethe Rasmussen, der er chef for Red Barnets arbejde i Mellemøsten og Østeuropa.

De seks mest alvorlige krænkelser er drab og lemlæstelse, rekruttering til væbnede grupper, bortførelse, seksuel vold, angreb på skoler og hospitaler og at blive nægtet humanitær hjælp.

En højkonfliktzone defineres som en konfliktzone med flere end 1000 kamprelaterede dødsfald på et år.

Yemen beskrives i rapporten som det land, hvor det er værst at være barn.

– Der er ikke noget sikkert sted for børn i Yemen. I syv år har vi set, hvordan en uforsonlig menneskeskabt konflikt har efterladt børn til at betale en pris, der rækker langt ud over sult og sygdom, siger Anne Margrethe Rasmussen.

Rapporten indeholder også en analyse af mediedækningen i 2022, der viser, at krigen i Ukraine har fået fem gange mere dækning end de ti konfliktramte lande, der ligger øverst på listen, tilsammen.

– Det påvirker selvfølgelig ikke direkte børnene i områderne, hvor meget der bliver skrevet om dem, men det har en betydning i forhold til, hvordan de humanitære indsatser bliver finansieret, siger Anne Margrethe Rasmussen.

LÆS:  Tusindvis samlet til klimamarch over hele landet inden valget

Den humanitære indsats i de ti mest konfliktramte lande er underfinansieret. Rapporten viser, at 43 procent af den humanitære indsats i disse lande var i november i år finansieret.

Til sammenligning var den humanitære indsats i Ukraine på samme tidspunkt over 68 procent finansieret.

– Vi skal blive ved med at beskytte børn fra Ukraine samtidig med, at der skal gøres langt mere for at sikre, at børn i andre konfliktramte lande bliver bedre beskyttet, siger Anne Margrethe Rasmussen.

/ritzau/

close

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om redaktionen

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *