Mistænkt bag Bruxelles-drab har tidligere opholdt sig i Sverige

Alt tyder på, at mandagens skuddrab i Bruxelles var et terrorangreb, siger den svenske statsminister.
Foto: AA

Den mistænkte bag mandagens angreb i Bruxelles, hvor to svenske statsborgere blev dræbt, har tidligere været i Sverige.

Det oplyser den svenske statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde tirsdag.

Den mistænkte var dog ikke kendt af svensk politi, tilføjer han.

Han oplyser heller ikke, i hvilke perioder den mistænkte skal have opholdt sig i Sverige, eller hvor lang tid det drejer sig om.

Lidt tidligere på formiddagen var den mistænkte gerningsmand – en 45-årig tunesisk mand, som har opholdt sig ulovligt i Belgien. Manden blev tirsdag morgen skudt og dræbt af politiet i Bruxelles.

Manden menes at have dræbt to svenske statsborgere og såret en tredje mandag aften kort før en fodboldkamp mellem Belgien og Sverige.

Kristersson siger tirsdag, at “alt tyder på, at det er et terrorangreb”.

– To svenskere er koldblodigt blevet skudt og dræbt, og yderligere en svensker er kommet alvorligt til skade, siger statsministeren.

Foto: AA

Svenske ofre i Bruxelles-angreb var to ældre mænd

Det svenske udenrigsministerium oplyser tirsdag formiddag, at de to dræbte er to ældre mænd. Én i 70’erne bosiddende i Stockholmsområdet og én i 60’erne bosiddende i udlandet. Den tilskadekomne er en mand i 70’erne.

Angrebet i Bruxelles fandt sted kort før en fodboldkamp mellem Belgien og Sverige i bydelen Molenbeek i den centrale del af Bruxelles.

Den mistænkte gerningsmand var i nattens løb på fri fod.

Den svenske statsminister planlægger at tage til Bruxelles onsdag. Det oplyser han i et opslag på X – det tidligere Twitter.

– Jeg tager til Bruxelles i morgen for at mindes og sørge over ofrene for gårsdagens terrorangreb, skriver Kristersson.

LÆS:  De brændte Koran uden for Stockholms største moské

Den mistænkte gerningsmand, der tirsdag blev dræbt, søgte asyl i Belgien i november 2019. Han fik afslag næsten et år senere. Kort tid efter “forsvandt han fra radaren”, har belgiske asylmyndigheder oplyst.

Ifølge Belgiens justitsminister, Vincent Van Quickenborne, var han kendt af belgisk politi i forbindelse med menneskesmugling og ulovligt ophold i landet.

På intet tidspunkt har han opholdt sig på et belgisk asylcenter, skriver VRT.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *